Lemvig Maskin- & Køleteknik ApS

Højvandsværn fra Lemvig Maskin- & Køleteknik ApS

Lemvig Maskin- & Køleteknik ApS udfører port-systemer mod højvande.

Højvandsværn og højvandssikring

Hos Lemvig Maskin- & Køleteknik ApS har vi mange smedeopgaver i stål samt søvandsbestandigt aluminium. I den forbindelse har vi i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard designet porte og karme som, sammen med betonelementer fra Oranje Beton i Holstebro, skal sikre Lemvig by mod højvande.

Vi har gennem årene lavet en del luger og døre til fiskeindustrien, som kræver at være 100 % vandtætte i alt slags vejr, og det er denne ekspertise vi har videreført til de aluminiumsporte, som er en del af højvandssikringen. Sættet som vi hos os tilbyder, består af stolper/karme fremstillet i varmgalvaniseret stål og tilhørende porte eller skotte i søvandsbestandig aluminium.

Udover at portene samt skot skal kunne klare vandmaserne, er de samtidig designet til at kunne håndteres af 1 person. - Portene kan køres til siden ved hjælp af et skinne-system og skot kan let afmonteres med håndkraft.

Vores port-system har nu bestået testen og sikret Lemvig mod oversvømmelse i forbindelse med stormen Bodil i 2013 og stormen Egon i 2014.

Højvandsværn og højvandssikring fra Lemvig Maskin- & Køleteknik
design, programming and webhosting by Apollomedia